© 2017 OLINGO KOMMUNIKATION

SÅDAN LÆSER VI KORREKTUR

Når vi modtager en tekst til korrekturlæsning, foretager vi altid en fuld korrektur. Ved en fuld korrektur retter vi følgende:

  • Stavefejl: Vi sørger for, at alle ord er stavet korrekt.

  • Tegnsætning: Dette omfatter, om komma, semikolon, punktum og andre tegn er sat korrekt i en tekst.

  • Tastefejl: Omfatter dobbelt mellemrum mellem ord, som man ofte ikke ser. Eller hvis man lige har glemt et bogstav i farten eller ramt det forkerte bogstav, så ordet er stavet forkert.

  • Grammatiske fejl: Omfatter blandt andet nutids-r, som er en af de hyppigste grammatiske fejl. Det kan være svært at høre, om et ord skal have "r" i endelsen eller ej - et godt eksempel kan være "køre" eller "kører". Desuden er der også tit misforståelser omkring "ligge" eller "lægge", "nogen" eller "nogle".​

  • Vi tjekker desuden for, om sætningerne har en tilpas længde, så læseren ikke føler, at de ikke kan trække vejret, når de læser en tekst. Vi sørger for, at modtageren af teksten får en god læseoplevelse.

  • Andre fejl - vi tjekker, at links, navneord, steder, adresser osv. er stavet korrekt, at links virker, og at de fører læseren hen til den korrekte side.

DET DANSKE SPROG ER SVÆRT

"Lås" i flertal hedder "låse",

men "gås i flertal er "gæs og ikke "gåse".

Det hedder en "fod", men er der flere, hedder det "fødder", men en "flod" kan aldrig blive til "flødder".

Er der "en", hedder det "den", er der "to", siger vi "disse, men en "pen" i flertal hedder ikke "pisse".

"Mand" i flertal er "mænd" og ikke "mænder", men en "tand" i flertal, bliver til "tænder". Skønt en "and" i flertal bliver til "ænder", så bliver en "spand" aldrig til "spænder".

At "synge" i datid på dansk er "sang", men "gynge" bliver aldrig til "jeg gang". Derfor er det så svært at forstå, hvorfor "springe" bliver til "sprang", når "bringe" aldrig i datid bliver til "brang".

Du hører fra os inden for 24 timer.

Obs: Hos Olingo bruger vi det traditionelle grammatiske komma. Det vil sige komma foran ledsætninger, da det gør indholdet lettere at forstå.

 

Ifølge Dansk Sprognævn kan man sætte komma på to forskellige måder - med startkomma og uden startkomma foran ledsætninger.

Dansk Sprognævn anbefaler dog ikke brugen af startkomma, men da det er de færreste, der kender det nye komma, har vi hos Olingo valgt at bruge de traditionelle kommaregler, da mange ellers tror, at man har sjusket med kommateringen.